Poeter.se logo icon
Redan medlem?   Logga in




 
Nogle vil kalde det prosa - det gør jeg ikke selv. Men hvis det absolut skal ind i en rubrik, bliver jeg ikke dårlig, hvis nogen kalder det et prosadigt!


EFTERKLANG

Det var vel pinse. Jeg lagde øre til stilheden, jeg lyttede efter menneskelige lyde og så efter en underbelyst hvid måge mod en blå himmel. Idet jeg lukkede ører og øjne op, så jeg ind i alverdens eventyr. Med små smæld sendte fyrrekogler frø ud i verden, og fugle sang i alle verdenshjørner, og langt væk hørtes to mennesker tale sammen på et fremmed sprog. Over engen svævede en lyslilla sky, hvor tjærenelliken blomstrede. Det lysegrønne lys gennem træernes blade gennemlyser mig endnu. Når jeg vågnede til de menneskeskabte umenneskelige lyde fra fabrikker og biler og forlystelser, som aldrig hørte op, men suste og suste og suser endnu, båret af den lette kølige brise gennem træernes blade, begyndte raseriet at koge i mig, og min skygge begyndte at vokse. Skønt afhængig af civilisation som andre af gæring og destillering ved jeg, det ikke er godt. Skal jeg trøste mig selv med beklagelser? Der må være en anden mulighed til at nå samtidens følelser og vilje, end beskrivelsen af elendigheden, som alle dag og nat føler på deres krop. Der må findes en tale, som ikke blot beskriver, men får vinden til at vende. Nu er det som om vinden blæser, hvor fanden den vil.




Fri vers (Prosapoesi) av per-olof.dk
Läst 239 gånger och applåderad av 2 personer
Publicerad 2013-04-17 15:24



Bookmark and Share

  > Nästa text
< Föregående

per-olof.dk
per-olof.dk