Det var meget tidlig morgen, inden morgensolen rejste sit lys over jorden.
Det var mørkt udenfor, da jeg vik en vision.

Jeg havde været meget ked af det fordi jeg var lukket ude fra et projekt, jeg havde lagt sjæl og hjerte i. Der var en af "englene" som var med til at styre projektet som mente at jeg personligt ikke var god nok til at være med længere. Fordi jeg blev ked af det og vred over noget jeg havde misforstået
At jeg havde afleveret et førsteklasses arbejde, betød ingenting.

Det var jo spirituelle mennesker og de er som regel altid dygtige og søde overfor hinanden og jeg følte mig som "Pippi Langstrømpe" til teselskab i en kedelig strikkeklub.

Jeg tænkte over årsagen, og det jeg havde fået at vide jeg gjorde forkert.
Jeg kan godt være provokerende og mine ord kan engangimellem være ret så skarpe.

Jeg gik ind i mig selv og spurgte hvad det var jeg skulle lære ved det som var sket.

Visionen kom til mig som et svar på mine tanker:

Jeg så børn som legede i lyset fra solen i et islandskab med isbjerge. De løb på skøjter, og de havde det godt. De troede isen var sikker.
Jeg så en kæmpe isbjørn ligge under isen, det var kun et spørgsmål om tid inden den ville bryde op gennem isen.

Det som var vigtigt var at få isbjørnen op til overfladen så alle kunne se den. Når den var synlig for alle kunne børnene trygt lege videre og isbjørnen ville lunte bort over isen.

Jeg tænkte over hvad det mon betød?? Et var bare sikkert, det betød meget for fremtiden. Det kunne jeg mærke.

Jeg gik til mit arbejde og min praktik på et psykiatrisk hospital. Ved en tilfældighed så jeg pludselig et smukt billede ligge på bordet. Det var skabt af en psykolog.
Det var et islandskab med et stort isbjerg. Jeg fik gåsehud over det hele, fordi det lignede det islandskab jeg havde set i min vision. Børnene var der ikke og isbjørnen var der heller ikke men selve landskabet var symbolsk for en psykologisk forklaring:

Overfladen af isen er:
Adfærden, dvs. de ting man gør som andre i princippet kan se, høre etc.

Lige under overfladen af isen er:
Automatiske tanker. Det kan være sproglige eller indre billeder.

Dybere under isen er:
Levereglerne. Som f.eks. nogle af de tillærte som giver psykologiske problemer.
Man skal altid komme i god tid.
Man må ikke vise vrede.
Man skal altid give sig selv til 120%.
Alle skal kunne lide mig.

På bunden under isen:
Kerneantagelser som også kaldes metakognition. (Tanker om tanker).
En selv.
Andre.
Verden.
Fremtiden.

Isbjørnen som jeg så i visionen var altså alt dette som ligger under isen som man ikke kan se.

Nu forstår jeg det hele bedre. Det var ok at blive vred! Det var også ok at ikke altid være i god tid! Det var helt i orden at ikke give sig selv til 120%. Og det er da dejligt at alle ikke behøver at kunne lide mig. Det er sundhedstegn!

Det var jo dem som dømte mig som havde et stort problem eller en kæmpe udfordring i mødet med mig.

Det var mig selv som var den store Isbjørn i visionen. Alt det som fandtes under isen som nu er kommet op til overfladen.

Det er mig som er luntet bort over isen og som lader børnene lege i sollyset som om ingenting er sket.

De er sikkert i god tid.
De viser nok aldrig vrede mod hinanden.
De giver nok sig selv til 120%
De gør alt for at gøre hinanden tilfredse, for alle kan lide hinanden.

Godt jeg ikke har de samme problemer som dem!

Gad vist hvad tankerne er om tankerne??