Der sad hun i sygehussengen
smuk
med hovedet lyftet
tapper
med lyst til livet.

Livet var ved at være til ende
det var det sidste efterår.

Hun var omgivet af blomster
elsket
med hjertet fyldt
kærlig
med håb om en fremtid.

Livet forlod kroppen
og sjælen strålede stadigvæk.

Diagnosen var kræft
uhjælpeligt
ledte den mod døden
ubarmhjertigt
slugte den livet.

Det blev mørkt
selv sjælen forlod hende.

Hun fortalte mig om en drøm
håbfyldt
der reddningen kom
hurtigt
hun gik i land.

Fra et oprørt hav
til en ny strand
et nyt land.

Jeg tror hun altid vil være i lyset.