Når verdenssproget tales
med mer eller mindre tilfældige mord,
og frygten for fremmede vender ryggen til,
så giv mig et øjebliks møde, øje til øje.

Giv mig den sorte dansker,
hvis sprog ikke er mit,
hvis kultur jeg ikke kender til,
som ynkes inderligt over mig,
(sagde Jesus) som ligger i hjørnet
nøgen og halvdød,
mens bålet ryger på kirkegården,
hverken sol eller månes position er sikker.

Så giv mig et hjørne med ikke-vold,
når hadets præsidenter pisker stemningen op
i værgeløse kaffekopper,
for at hverdagens skrift i sand og sand
kan omringe dødens
og menneskers nærvær med styrke og tryghed.

Så giv mig et hjørne i en poesibog,
når verdenssproget tales
med mer eller mindre tilfældige mord,
for at jeg en dag atter uden nøgler og briller,
uden tegnebog, ur osv
kunne gå i andres tanker,
hvor månen fletter fingre med jagende skyer.