Vi holder ingens fane højt,
vi lader højst en due flyve
en højtidelig hverdag i marts.
For soldater for freden
bliver skudt ned bagfra
på vej hjem fra bio
uden atombomber på lommen
med livet i omgivelsernes hænder.
Roserne dækker blodet på Sveavägen.

Hadets soldat, farvel,
du var dødens hånd, ikke ånd.
Tilgivelsen ligger og lurer på din
hovedpude,
du lukker den aldrig ind.

Vi holder ingen fane højt,
vi lader højst en due flyve,
vi bærer ikke sejrens palmer hjem,
blodet blomstrer på Sveavägen.
Sov godt, hadets soldat,
vi går stille med åbne døre
for ikke at vække dig.
Vi går os lige en tur.