Er der frist endnu? for den sande soldat
med hans gode løgne
og de professionelt onde øjne!

Han elsker dig, elsker dit kød og blod
men du er bevidst glemt, skjult.
Han er nedsteget til dødsriget.

Een af deres egne! kysser de ham,
og han myrder sammen med dem.
Slagter børn som pattegrise.

Om natten våger hans øje over dig,
hans smil i mundvigen er til dig.
Din sjæl er frelst ved ham, du ser det vel.

Du overlever i dine mordere!
Dit blod forandrer dem på lang sigt,
men den sande soldat forvandles ikke.

Hans rene kærlighed imellem dem
går ind i dem, uden de ved det,
ved blodsblandingen, det er et broderskab.

Du kan ikke nægte ham dit had,
når han gør sit bøddelværk.
De andre ynker du. Og spøger med.

Med præcision og pligt-troskab
modtager han sine ordrer, kendes ikke
ved sin høje tanke.