To verdener eller ingen,
som forventningens åbne blik forsvinder,
når dagen er for trang,
selv til lidelsens nærvær,
når det er for sent at vende sig bort:
forventningen opgivet bag lukkede øjne.

Hurtige sorte strøg på håndgjort papir,
berøringens strømme af liv,
det tilbageholdte åndedræt som snart vil høre:
sorte flagrende lydbånd på landevejen,
kroppens smerte, på grænsen til angsten,
for lidelsen fejrer jubilæum hver dag.

Øjets forventning: et øje. Jeg ser;
det så vi sammen.
Berøringens strømme af liv
glatter angsten ud.

Sorte tegninger på drift gennem århundredet.
En tidlig eftermiddags høstsol
omfavner den sovende skygge på væggen.