Poeter.se logo icon
Redan medlem?   Logga in




 
Käthe Kollwitz med lukkede øjne, selvportræt 1909 fra Richtermappen. Original anses for forsvundet. Den store Käthe Kollwitzsekspert dr. Werner Timm fra Museum OSTDEUSCHE GALLERIE i Regensburg, skrev til mig, at der næppe var tale om den originale tegning


KÄTHE KOLLWITZ, SELVPORTRÆT

To verdener eller ingen,
som forventningens åbne blik forsvinder,
når dagen er for trang,
selv til lidelsens nærvær,
når det er for sent at vende sig bort:
forventningen opgivet bag lukkede øjne.

Hurtige sorte strøg på håndgjort papir,
berøringens strømme af liv,
det tilbageholdte åndedræt som snart vil høre:
sorte flagrende lydbånd på landevejen,
kroppens smerte, på grænsen til angsten,
for lidelsen fejrer jubilæum hver dag.

Øjets forventning: et øje. Jeg ser;
det så vi sammen.
Berøringens strømme af liv
glatter angsten ud.

Sorte tegninger på drift gennem århundredet.
En tidlig eftermiddags høstsol
omfavner den sovende skygge på væggen.




Fri vers av per-olof.dk
Läst 703 gånger och applåderad av 2 personer
Publicerad 2012-11-13 15:35



Bookmark and Share


  AgnesP
Fantastisk fin. Jeg ser billedet tydeligt foran mig.
2012-11-13
  > Nästa text
< Föregående

per-olof.dk
per-olof.dk