Hvor i annoncernes skraldespand,
hvor i symbolernes land skal jeg finde
et sindbilledsprog som gyldig rejsehjemmel?
Selv vi denne besværlige vinter går toget dagligt,
selv når porcelænstræerne for dit indre øje
svajer i en let vind, og sender ekko på ekko.
I den store park løber tiden og stedet fra dig.

Sneens folder skjuler liv og død.
som en hvid dug og hvide lagner
sommerslottets møbler for længe siden.
Et skakbræt med kun hvide felter breder sig,
forstenede, forvitrede norske bønder
står omkring kongens herlighedstegn
ved afgrundens rand eller moderskødet.
I himlens mørke kryber dødens kulde nær
og lukker døren fra ingenting til ingenting på klem.

Ingenting kommer af ingenting, liv af liv
og død af død. Fra symbolernes skraldespand
kryber dødens kulde nær: Hvis frygten er det stærkeste liv,
så hold den fast - med begge hænger.
Sneen smelter. Denne svededug af skændsel må smeltes.
Symbolernes skal skal skal forvitre, ordene nå dig.
Følg mig, følg dig, følg ham, følg hende
gungrer tonespor i frostens rum, smelter sneen.